pas på

deres neoliberale hjerter

er som en ørken

hvor de rige har taget

alt vandet

og siger

at de har ret til det

 

for dem

er uligheden også

at nogen gerne må tørste

og for dem er det ok

at de selv har så meget

at de kan vande deres giftsprøjtede greens

og give deres biler 

benzin

og deres kæledyr

vand og mad

 

de kalder det frihed

 

 

Tal om det!

"Den økonomiske vækst har gjort vores tilværelse for komfortabel. Vi har for meget at miste til at ville indse, at vi faktisk kan miste alt". George Monbiot.

Vi kan ikke bare lade som om, det ikke er der og vi ikke ved det og ikke vil tale om det. Og jeg er ikke glad for at skrive dette, men der er ikke noget at gøre. Bæredygtighed indebærer også, at væksten må stoppe og også at væksten i antallet af mennesker på Jorden må stoppe. Der er selvfølgelig ikke mulighed for, at væksten kan fortsætte uændret og heller ikke mulighed for, at væksten i antallet af mennesker på kloden kan fortsætte uændret. Forestil dig, at de selvsamme personer - om kort tid omkring 9.000.000.000 (ni milliarder) - alle skal have lov til at køre i bil som danskerne. Og hvorfor skulle de ikke det, når vi har lov? Så skal halvdelen af dem have en bil. Forestil dig, hvad 5 milliarder biler vil gøre ved olien, landskabet, miljøet og fedmen.  

Man behøver jo ikke at være et regnegeni for at regne den ud. De skal også alle have mad, et sted at bo, sko og tøj, skoler, sygehuse, veje, rekreative muligheder, ferier, faldskærme, vaskemaskiner, pc'ere, mobiler, køkkengrej, haveredskaber, landbrugsredskaber, stalde, heste og alverdens andre herligheder, som vi i Vesten så længe har nydt så godt af, at vi betragter det som en selvfølge. Men vi bedrager os selv - for det vi betragter som en selvfølge er kun et kort glimt i den menneskelige historier, hvor vi over en 100-årig periode bruger alle bankens reserver. Og selvom vi ikke står tilbage med tomme hænder, så står vi tilbage med en helt anden situation.   

Jeg er ikke glad for at sige det, men der er ingen vej uden om. Det er ikke godt at vide, hvilket helvede de forestiller sig, de folk, der taler mod en følsom, fornuftig og langsigtet familieplanlægning og begrænsning i væksten og i folketallene rundt omkring på kloden. Men de må vide det, for det bliver jo et sandt helvede.

Europa står i dag i den gunstige situation, at folketallet er stagnerende og senere faldende. I stedet for løbende at beklage sig over dette, skulle man måske glæde sig over det. Der er næppe tvivl om, at Europa er overbefolket set i et bæredygtighedsperspektiv. Det er ikke er en katastrofe, hvis folketallet falder, men det kan selvfølgelig blive det, hvis folketallet alle andre steder stiger eksplosivt. Det, der er en katastrofe, er vores manglende evne til at standse befolkningstilvæksten på en acceptabel måde og vores manglende evne til at tænke i andet end vækst. Derfor kan vi ikke håndtere et faldende befolkningstal uden at løbe ind i uoverskuelige problemer i alle relevante sammenhænge. Vi må starte med at gøre op med vækstdogmet og arbejde mod bæredygtighed. Der vil ikke altid være plads til uanet materiel vækst, men der vil altid være uanet plads til intellektuel og åndelig vækst. Vi må håndtere problemerne med det faldende befolkningstal med en skønsom indvandring, der på samme tid sikrer, at befolkningstallet ikke stiger igen og at de samfundsmæssige funktioner fortsat kan varetages på en god og ordentlig måde. Der er sikkert brug for mange hænder - også inden for denne ramme - og en sådan løsning kan aflaste overbefolkningsproblemer andre steder på kloden.     

Mennesket er tæt på at beslaglægge halvdelen af den bæredygtige og selvgenererende biomasse på kloden, men samtidig trækker vi hårdt på reserverne i banken - de fossile brændsler. Man tør slet ikke tænke på hvad der sker, når hanerne holder op med at løbe fra disse kilder og kun bliver til drypperi - og en dag helt stopper. 

Men det er vi nødt til - i hvert fald så længe der ikke er en eller flere tomme kloder ude i rummet, vi kan okkupere og brede os på. 

De spilder tiden

De spilder tiden med at skændes om klimaændringerne er rigtige eller ej. Finansministeren og miljøministeren og sikkert mange andre i denne regering og de holder os hen med snak om en strategi for bæredygtig udvikling i en situation, som af andre er erkendt for lang, lang tid siden. Det værste er derfor, at de skal overbevise sig selv, for de tror ikke på de tydelige signaler - eller også er de meget, meget bange.

De er i hvert fald handlingslammet og messer det enstonige omkvæd: Aldrig i historien er der givet så mange penge.... aldrig i historien er der givet så mange penge.... og det har de så travlt med, at der ikke sker videre.

Aldrig i historien har der været svigtet så groft på så vigtigt et område. 

Det er virkelig ligegyldigt. Der er meget mere på spil end klimaændringer - som sagt, bæredygtighed er ikke et valg.

Der skal handles og det bliver ikke helt så smertefrit, som nogle ynder at fremstille det.

Man kunne f.eks. starte med:

1. Lav en langsigtet forpligtende tidsplan og få¨den vedtaget
2. Lav en kvoterationeringsordning for mængden af tilladelig årlig CO2 produktion og tildel den hver enkelt og hver virksomhed. Gør det demokratisk før I bliver nødt til at lave det på andre mindre hyggelige måder. I kan jo gøre den omsættelig, så jeg kan sælge min kvote. Stol ikke på at markedet kan ordne sagen for Jer
3. Lav byggeri, så det er mest muligt bæredygtigt. Varmesystemerne skal hvile i sig selv og ikke tilføres energi udefra
4. Udryd energifråds og forbyd el-opvarmede huse, indendørs pools og den slags (eks. et luksussommerhus med indendørs pool og elopvarmet bruger nemt for 5.000 el om måneden)
5. Vedvarende energi og brint fremmes og der satses målrettet og ambitiøst med enorme investeringer og statslig regulering på området. Fald ikke for fristelsen at overlade det til markedet. Det bliver slemt for dine børn
6. Tranportsystemerne omlægges. Offentlig transport bliver bedre og hurtigere end privat bilkørsel og meget billigere. Den bilisme, der er nødvendig, må kun foretges på bæredygtig måde og ikke med forbrug af fossile drivmidler
7. Hvis der skal være bilisme - og det kan nok ikke helt undgås - satses der på el-biler og fuld bæredygtighed
8. Vej- og brobyggerier for biltransport standses. Al investering i trafiksystemer skal ske i forhold til kollektiv tranport
9. Al investering i den nuværende form for flytrafik standses og der udvikles alternative og helt bæredygtige transportformer - også selvom de måske bliver langsommere
10. Supermarkeder placeres centralt med udbringning og bilkørsel til og fra supermarkeder tillades kun for bæredygtige transportformer
11. Parkeringsmuligheder i byerne indskrænkes ved fysiske spærringer og man kan starte med at fjerne al - også midlertidig - parkering fra fortorve og pladser

Kom bare i gang. Den kommende generation i den vestlige verden - og såmænd på den ganske klode - vil opleve de mest dramatiske ændringer i den kendte livsform, som nogen generation nogensinde har oplevet. Også selvom de ikke tror på det og alle i øvrigt afviser at tage problemerne alvorligt (jvf. diskussionen i Folketingen ultimo november 2006, hvor 10 medlemmer synes det var vigtigt at afsætte tid til at diskutere bæredygtig udvikling).. Markedet vil ikke kunne klare situationen for dem, for hvis ikke fordelingen af ressourcer fremover kan reguleres demokratisk og retfærdigt, vil kampen om ressourcerne blive ren junglelov på betingelser, der ikke ligner demokrati ret meget. 

Inspireret af Monbiot.

Samme dag

Samme dag i MetroXpress:

1. Landmænd blander gylle med dieselolie og spildolie og spreder det på markerne (naturens selvbestaltede vogtere er på spil i naturnedbrydningen og øger kræftrisikoen for befolkningen i et kortsigtet grådighedsperspektiv
2. Kun hvert fjerde batteri i Danmark indsamles. Det er 660 tons. EU har en plan om, at i 2012 skal 25% af alle batterier i EU indsamles. I 2016 skal det være 45%. Hvor er de mange tusinde tons andre batterier henne? Hvor er oplysningsarbejdet og miljøindsatsen på dette område forsvundet hen? Borte i den forurenede luft som resten af miljøindsatsen i stort og småt, som regeringen er ansvarlig for
3. Skandalen med kontrollen med madforureningen fortsætter såmænd lystigt. Hvorfor tror regeringen, at man kan få bedre kvalitet på området for de halve penge, så at sige? Men glem ikke, at det også er et miljøproblem
4. Hver dag dør på globalt plan 3.242 mennesker i trafikken - men det er kun de direkte ulykker, da ingen overkommer at tælle dødsfald, der kan relateres til den valgte og fremmarcherende trafikform
5. FN rapport forudser varmekatastrofe - isen smelter, og nu er det gået op for selv de mest reaktionære, at nu er det så småt alvor, men indtil nu er der ingen, der handler

Og samtidig afviser energiministeren, at der skal laves, hvad han kalder "planøkonomi" på energiområdet med satsning på vedvarende energi, herunder indgreb i transportsektoren. Det overlader vi til markedet, siger Flemming Hansen. Nu er det efterhånden gået op for resten af verden, at der er en række problemer omkring ressoucer og bæredygtighed. Gad vide, hvorvår det går op for regeringen og den minister, der har ansvar for området?

Regeringen må endvidere have fortrængt, at Danmark ikke var, hvor det er, på området for vedvarende energi, hvis det ikke havde været for den tidligere regerings målrettede satsning i et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private. Lyt, når selv de private virksomheder efterlyser mere offentlig satsning på vedvarende energi. Men man får aldrig denne regering til at erkende, at der har været mere visionære og klogere folk end dem selv. De tror, at de på alle områder repræsenterer den største visdom set i de sidste mange hundrede års verdenshistorie    

Oliens æra er ved at være slut. Der må tænkes frem og ikke tilbage. Der må tænkes i vedvarende energi og fuld bæredygtighed  

Gad vide hvornår nogen handler - og tak til et overraskende udspil fra de radikale, men det er for lidt. De tør sikkert ikke mere, for det vil gøre ondt på de sortlakerede 4-hjulstrækkere på gule plader og et svinagtigt benzinforbrug.   

Globalisering

Jeg ville have skrevet noget om, at man ikke kan lave et udspil på globaliseringsområdet uden at tænke globalisering!

Tænke anderledes end den måde, vi tænker på nu. Tænke anderledes fordi vi allerede nu ved, at vi med garanti vil blive stillet over for udfordringer, hvis omfang vi næppe kan forestille os.

Bæredygtigheden er som altid det centrale element. Hvad skal vi med førstepladsen på alle områder, hvis vi ikke kan sikre bæredygtighed?  

Men intet fra globaliseringsrådet eller de 333 - eller hvor mange det nu er - forslag, der stilles, forholder sig til det. Det er ikke kun mærkeligt - det er kritisk. Når de bedste hjerner i vort land og i vor tid nu er samlet - så retter de bare ind, og siger, hvad der enten på forhånd er bestilt eller hvad der er helt ufarligt - men som på sigt selvfølgelig er langt den mest risikable strategi.

Tænk - hjernen er fri!!

Jeg ville have skrevet om det, men jeg blev grebet af selvcensur og mismod. Så jeg skriver ikke noget om fattigdom, ulighed, krig, atomvåben, svineri med ressourcer, opfiskning, fældning af skove, befolkningstilvækst, forurening, smog, arbejdsløshed, sult, nedsat sædkvalitet, pesticider, atomkraft, terrorisme, fanatisme, vold mod kvinder, vold mod piger, vold mod børn, trafikdrab, eller mænd, der bliver betalt for at sige "Nyd det"eller anden kortsigtet idioti!

Intet. 

Jeg gemmer mig i min blåøjede naivitet om bord på rumskibet Jorden.     

Døm selv: http://www.globalisering.dk/page.dsp?page=244

Decemberbrev til en ven (2005)

Det var ærgeligt. Jeg som nærer største respekt for dig og det du skriver i avisen. Det er både er velskrevet og rammer i plet oftere end ikke. Her har altid været stof til eftertanke og altid en konstant reminder om, at der er visse ting, man bør huske. Jeg har set din ugentlige klumme (eller hvad det nu hedder), som et nødvendigt indlæg for at bevare et ordentlig samfund, selvom der sikkert skal mere til end det. Og jeg har læst den med stor glæde.

Men nu har du flere gange nævnt parkeringsproblemerne i København, og her mister du da helt overblikket og falder dybt ned i en klassisk bilistfælde. Hvorfor er verden ikke til for os bilister? Vi har jo både FDM og den samlede regering bag os - og såmænd de fleste andre mennesker i dette land - ja, måske den ganske verden? Og i hvert fald bil- og olieindustrien og George Bush. Hvorfor nu det tilbagefald på dette område, når du iøvrigt kan anlægge et overordentlig nødvendigt kritisk syn på de tilbagestræbende og nedbrydende kræfter i samfundet? Hvorfor nu dette tilbagestræbende og miljøødelæggende syn på dine egne og bilisternes parkeringsmulighed og rettigheder i forbindelse med færdsel i København? Som om der ikke er andre muligheder.

Når det nu bevisligt er sådan, at bilismen langsom er ved at kvæle byen - pladsmæssigt og åndedrætsmæssigt? Alt viger for bilerne. Hvis bilerne forurener luften - og det gør de - så den bliver farlig at indånde, skal bilismen så begrænses? Nej, folk opfordres til at gå i sidegaderne, blive indendørs eller flytte ad helvede til. Når der ikke er parkeringspladser nok, må man så parkere i parker, på fortove og på Københavns smukke pladser og i farlige positioner uden konsekvenser? Ja, det må man. Se dig omkring og se f.eks. parkering i Fælledparken ved en fodboldkamp i Parken og besøg Gråbrødreplads en formiddag. Se dig bare omkring? Prøv at gå lidt rundt på gader og veje. Prøv GÅgaderne. 

Du kan godt harmes over, at byen er snavset og at det flyder med skrald, men det er efter min mening en en harme, der trækker på et helt forkert grundlag, selvom det ikke er kønt at se på. Derudover er det et problem, som man må formode, at der nemt kan gøres noget ved. Det forskønner ikke byen, men det er iøvrigt ret ufarligt. Du er på det rene med, at der skal ryddes op - og vi er enige, men du nævner af en eller anden mærkelig grund ikke det skidt og snavs, som vi ikke kan se og som jo er det virkeligt farlige. Det svineri som bilisterne stiller til med hver eneste dag, og som er en reel trussel mod vores helbred - gamle som unge som børn - og såmænd også dit. Hvad er lidt papir og skrald i den sammenhæng? Her vil jeg - af hensyn til dine sarte bilistnerver - udelade de direkte fysiske farer, der er forbundet med bilismen. De er betragtelige, skulle jeg hilse at sige.   

Man kan med lige stor ret sige, at svineriet i København er omfattende, fordi byen ødelægges af bilismen og parkerede biler overalt. Tænk på, hvor fine kajgaderne langs byens smukt bebyggede kanaler i den indre by ville være, hvis de var fri for parkering. Tænk hvilke smukke områder byen indeholder, hvis man ellers kunne se dem, komme til dem og færdes på dem? Hvad er lidt papir og skrald i den sammenhæng?

Der er såmænd også et resourcemæssig problem forbundet med bilismen udover at bilerne optager plads og støjer. De anvender jo uerstattelige ressourcer. Det er ikke et forhold, der bekymrer en ægte bilist. Det har altid undret mig, hvorfor det ikke er tilfældet, men således er det, men du er jo et tænkende og vidtskuende menneske, så et eller andet sted havde jeg en anelse om, at det da må bekymre dig?

Så forstår jeg ved Gud heller ikke, hvorfor kommunen skal løse dit parkeringsproblem eller dit problem med at færdes rundt i byen i bil. Den har jo ikke bedt dig om at købe en bil. Hvis du har et parkeringsproblem, så må du da selv løse det. Køb dig en parkeringsplads (helst i Skåne), eller gør som de andre. Find en smuk plads byen og foruren den med din bil. Du kan altid skyde skylden på kommunen, hvis de ved et uheld skulle finde dig. Hvis du har et problem med at færdes i byen, så vælg en anden måde at færdes på, der forurener mindre, der støjer mindre, der tager mindre plads og der ikke generer andre mennesker. Det kan man da kalde solidaritet med sine bymedborgere. 

Jeg forstår heller ikke, hvorfor jeg som fodgænger og bruger af en altfor ringe kollektiv transport (hvilket langt hen ad vejen har sammenhæng med bilismens plads- og udgiftskrav) skal belastes med udgifter til at skaffe dig bedre parkeringsmuligheder og hurtigere bilisttransport gennem byen. Jeg ville hellere, at pengene bruges på bedre kollektiv transport og udbygning af områder, hvor man kan færdes på en mere menneskevenlig og smukkere måde.

Jeg har den helt klare holdning, at kommunen ikke skal arbejde for bedre parkering og heller ikke for bedre transportmuligheder for biler i København. Tværtimod. Den skal arbejde for restriktioner - og det skal have form af fysiske begrænsninger, der afskærer almindelig bileri overalt. Ellers virker det nemlig ikke, fordi bilister mener i dyb alvor, at de har ret til at køre overalt, holde overalt, svine overalt, tale i mobiltelefon mens de kører og i øvrigt se stort på alle gældende regler.   

Samtidig skal man arbejde på at løse de nødvendige transportbehov i byen på en lidt mere elegant måde. Der skal varer ind og affald ud og der er nogle uomgængelige transportbehov, der skal løses. Men det skal gøres på en bæredygtig måde, således at det optager mindst mulig plads (i modsætning til nu, hvor det optager al plads), forurener mindst muligt og støjer mindst muligt, således at byen bliver til at leve i. Det kan godt være, at det er nødvendigt med en begrænset bilisme indtil fantasien vinder og der kan udvikles ordentlige løsninger - men begrænset skal den være. Tilvalg af byen vil derfor i nogle tilfælde betyde fravalg af bilisme som transportform.

Det er godt nok utopi dette, men lige som du på andre områder ønsker et ordentligt samfund, vil jeg lade mig lede af det håb, at du også på dette felt ønsker det - på trods af dine personlige transportpræferencer. For hvis en som dig ikke gør det - så vil der ikke være meget håb, og sådan nogle som mig vil snart fremstå som de rene fantaster (eller det, der er værre).

Engang sagde en mand (!!) til mig, at en by ikke var en by, hvis der ikke var biltrafik. Det har jeg tænkt en del over. Men hvem ved? Benzinen tager snart en ende - uden at der er billige og bæredygtige alternativer klar og i gamle dage var der ingen biler i byerne, men de var ikke i alle tilfælde rare at bo i.  Måske kan man forestille sig noget nyt og interessant med de teknologiske muligheder, der er til stede i dag. I hvert fald er det sådan, at de steder, hvor byen virkelig trives, der er den ikke domineret af biler.

Elitens negativitet og folkedybets positive og sunde kraft

Coming soon.

Hadets fætre

Refleksioner over hadspredning i det danske samfund

Det fille

det falle

min hovedskalle

Hvorfor er disse fætre så opsatte på at sprede had mod det samfund, som de selv er en del af? De hævder ganske vist, at de er kærlige mod deres nærmeste, men Hitler var jo også god mod dyr og holdt formentlig lidt af sin mor, så det kan vi ikke bruge til noget. Og vi har set Saddam Hussein udfolde sine varme følelser over sin egen familie – formentlig ikke alt bare til pynt. Så selv om man er kærlig mod sine nærmeste og mod dyr så kan man være optændt af et farligt had til det samfund, man er en del af, eller til dele af det samfund, hvor delene samlet udgør helheden. Så når man intenst hader en del, så nærer man også had – om end mindre intenst måske – til resten. 

Fætrenes had er jo – efter hvad de siger - ikke rettet mod hele samfundet, men mod en del af det – en del, der benævnes ”de kulturradikale”. Men uanset hvad hadets fokus benævnes, så må man sige, at det er en del af det danske samfund og at det skal hades. Nu er det lidt vanskeligt lige præcist at vide, hvor begrebet kulturradikale begynder og hvor det ender. Derfor er det også vanskeligt at sige, hvem der er omfattet af fætterhadet. Er det også mig, må den sagesløse spørge? Er jeg mon kulturradikal, fordi jeg har skrevet et digt eller en regeringskritisk aviskommentar? Eller skal jeg være af jødisk afstamning? Måske bornholmer eller indvandret svensker? Et er ret sikkert. Vestjyder er ikke kulturradikale. Et andet er også sikkert. Fætrene er i egen definition ikke kulturradikale, men de er heller ikke radikale i gængs partipolitisk forstand. Er der da kulturelle? Eller bare rabiate? Nej de vil en ny kultur. De taler om systemskifte og de vil noget radikalt. De kan måske siges at være de sande kulturradikale, hvor de andre, gamle ”kulturradikale” blot vil være kulturelle og radikale i den forstand, at de vil holde fast i en ordentlig offentlig omgangstone. Ellers må man jo blot konstatere, at fætrene bruger de samme grundlæggende teknikker som deres fjender, nemlig en stræben efter argumentets holdbarhed og op og ned ad døre og stolper skriftlighed – omend indhold og form kan variere. Men afgørende er selvfølgelig, at det etiske sigte er meget forskelligt. Hadspredning er nu engang forskelligt fra demokratisk debat.  

Skal jeg føle mig bekymret over deres hadspredning? Dertil er svaret nemt. Det er der grund til, for deres had er som en laserstråle over stor afstand – i begyndelsen fokuseret og udvælgende kun små grupperinger, men når den rammer Månens overflade har den en kæmpeomkreds, og så rammer den tilfældigt alle, for hadet har ingen grænser. Når de kulturradikale er elimineret – for det må man antage er hadets endemål – står andre grupper for tur – og så kan man aldrig vide sig sikker, muslim, rødhåret, kvinde, ung, gammel, bornholmer eller svensker. Denne type had skal man være lidt bange for. Det var den slags grundigt oparbejdet had, der fik mangeårige naboer til at slå hinanden ihjel på Balkan, da det diktatoriske magtgreb blev slækket og borgerkrigene startede. Så er fernissen skrælles af og grænserne kan ikke anes.   

Hvad er dette had og hvor kommer det fra? Er det måske et resultat af manglende muligheder for at få lov til at tisse op af en mur? Er det de desperate, der råber for at blive hørt. Uopdragne børn, der – ignoreret af forældrene – til sidst slår ting i stykker. Ingen manglende opmærksomhed længere, men heller ingen positiv respons. Forskellen er bare, at som børn er det et udtryk for et berettiget krav om at blive erkendt som medmenneske. Som voksen magtpolitiker er det et farligt instrument, der nedbryder samtalenormerne i samfundet og når omgivelserne viger for ordenes tortur kan dæmningen briste og det afvigende bliver normen og afvigerne bliver slået ihjel.

Som forkælede børn, som har fået alt i dette samfund, herunder god uddannelse og faste og sikre stillinger som præster - samt et folkeligt skulderklap af deres vælgere - føler fætrene sig alligevel forulempet. Ingen gaver kan blive store eller mange nok. De får ikke de priser, de selv mener, de har fortjent, er berettiget og mere end kvalificeret til. Alle handlinger, som går dem imod er typiske og tjener kun det formål at nedgøre dem. I diskussionerne får de altid en skidtspand i hovedet – altid af de andre og især af de kulturradikale, selvom de konstant selv lukker lort ud. De kulturradikale er en mafia, som sidder solidt på magten i det offentlige og akademiske Danmark, selvom en mafia ikke er akademisk, men at de selv i høj grad er akademiske, blot uopdragne sådanne. Og hvem der sidder på magten i Danmark må da kunne diskuteres i disse dage. Hvis magt drejer sig om adgang til medier og politiske beslutninger skal fætrene ikke beklage sig. Hvis magt drejer sig om kontrol over økonomiske ressourcer er det næppe de kulturradikale – hvem de så end måtte være – der står i forreste række. Hvis magt drejer sig om magt over sindene – tja, den almindelige liberaliserede og udliciterede  fordummelse af mediebilledet har da større magt over sindene end de kulturradikale. Og religionen har vel også magt. Og hvorfor er islam værre end tidehverv, når vi nu er i den boldgade?

Heldigvis er fjenden besejret, åndelig impotent, defensiv og uden åndskraft, men alligevel i stand til at fråde i tænderskærende raseri (så tandsættet er trods alderdomssvækkelsen bevaret). Sendt til tælling, alderdomssvækket, pensioneret og monomane fantaster i alt deres åndsfyrstelighed. Selv om fjenden er besejret, så skal der dog passes på, for fjenden kan stadig hade – ikke almindeligt dansk had som alle andre, men deres had er gult. For pokker. Ublandet gult!! Ublandet gult og uden grænser!!! Bemærk venligst debatniveauet for denne omgang hadefulde – ja, jeg bliver nødt til at benævne det ved det, det er: lort. Man bliver tvunget til at spørge, hvem det er, der spreder impotent, ugudeligt og monomant ublandet og udansk gult mafiasprog i Danmark?  

Nu ved jeg godt, at indvendinger mod fætrenes sproglige udfoldelser vil blive betragtet som propaganda fra de kulturradikale, men jeg er hverken kulturel eller radikal, så den går ikke fætter Gaf og fætter Guf. Jeg kan heller ikke stadig helt finde ud af hvem de egentlig er – disse kulturradikale og hvori deres ødelæggende og hadfremkaldende meritter egentlig består og hvorfor fætrene er så ophidsede. De er dog stadig en del af Danmark – ligesom fætrene, men fætrenes arbejder på sagen. Så vidt jeg kan skønne fører mange af dem et høvisk sprog, argumenterer for deres overbevisninger og lytter til deres meddebatører. Mange af dem værner om demokratiet og det demokratiske debatniveau og den tone, hvori man kan tale til hinanden i det offentlige rum (for privat ville man aldrig slippe af sted med at praktisere fætrenes hadesnak). Mange af dem forsøger at føre en saglig debat, hvor man ikke taler ”nysprog”, men baserer sin dialog på de kendsgerninger, man har til rådighed og den politiske overbevisning, man står for. Det er for dem uacceptabelt at øge hadniveauet i samfundet. Man kan være uenige - også hvad angår indvandring og Islam - men at gøre modstanderen til et hadeobjekt nedbryder demokratiet og samfundets sammenhængskraft. Det er ikke bare dumt, det er et systematisk uetisk. Det er min vurdering, at fætrenes politiske modstandere, de kulturradikale næppe i den politiske debat med deres politiske modstandere, som de jo fortsat debatterer med, kunne finde på at bruge en betegnelse som ”Svend Aukens bugtalerdukke”, en betegnelse, der siger meget om afsenderen, fordi det lugter langt væk af bedrevidende præstefaderlig sexisme, der gennem antydningen af et symbiotisk fader-datter forhold antyder kvinders manglende evne til at tænke selv – endsige lede et politisk part. En chauvinistisk og ulækker tankegang. 

Nå jeg forventer ikke konsensus med fætrene hvad disse punkter angår, men man kan undre sig over, hvilken kirke, det er, de tjener. Og hvor de har lært hadets ideologi, kunsten at føre dobbeltsprog og sprede ildelugtende sprog i alle afkroge af samfundet. Og hvorfor det er så vigtigt for dem. Man kan åbenbart ikke arbejde som præst i den danske folkekirke, hvis man er en tvivler, men det er tilsyneladende ikke noget problem, hvis man er en fanatisk spreder af et budskab, der mildest talt ikke kan være i overensstemmelse med de kristne grundbudskaber. Men det er måske også derfor, at de har orlov.    

Så ligesom man i de bedst uddannede kredse i Saudi Arabien kunne finde en Osama bin Laden og blandt veluddannede unge arabere i Vesteuropa et passende antal tilhængere kan det sikkert med et passende slagkraftigt hadebudskab om de imaginære fjender lade sig gøre i Danmark. Selvom man jo ikke må håbe, at fætrene får held med sig.

[23. oktober 2005]

Snart er det slut med de fossile brændsler og al vores isenkram vil stå på jordens skorpe som en bunke skrammel. Olien er en fælde, og det er alt for sent at gøre noget nu.

Kurt Vonnegut, forfatter

SLUT MED BILISMEN

Vist er det dejligt.

Men det holder jo ikke i det lange løb.

Vis fantasi - find på noget bæredygtigt bedre!

Kom nu i gang (overvejelser ved Folketingets åbning i 2004 - de er nok stadig aktuelle)

Regeringen har i statsministerens tale til Folketingets åbning præsenteret sin miljøpolitik. Det var ikke svært, Der er ingen. Således lød ordene om miljøpolitikken:

”Vi vil føre en fremsynet miljøpolitik. Derfor foreslår regeringen flere naturprojekter, som vil gavne mennesker, dyr og planter. Vi vil forbedre vandløb og ådale som levesteder for truede arter. Vi vil genskabe tidligere søer. Vi vil beskytte højmoser. Vi vil skabe nye grønne områder tæt på byerne, hvor mange mennesker kan få gavn af skov- og naturområder. Og vi vil fremme brugen af mere miljøvenligt brændstof. Derfor vil regeringen sænke afgiften på svovlfri benzin og diesel.”

Politisk betragtet er det er vel nærmest at beskrive som lidt miljøpynt, sådan lidt smålunser i grams til folket, for at det ikke skal blive alt for uroligt. Lidt naturprojekter, lidt vandløb og ådale, genskabelse af nogle søer og grønne områder tæt ved byerne. Lidt miljøvenligt brændstof og lidt afgiftssænkning på svovlfri benzin og diesel.

Intet ondt ord om naturprojekter, vandløb, ådale, søer og bygrønne kiler (som dog hurtigt atter afskaffes og bebygges) og miljøvenlig brændstof. Det er fremragende og skal støttes i alle sammenhænge, men det er i den større sammenhæng ikke en regering i vore dage værdig at præsentere et så begrænset syn på miljøproblematikken i en åbningstale til Folketingets arbejdsår. Hvad nytter et smukt vandløb, når giftige kemikalier spreder sig uhæmmet i naturen?

Vi har en tilstundende energikrise, som regeringen har gjort alt for at forværre ved at neddrosle indsatsen på området for vedvarende energi. Regeringen er ganske vist ikke eneansvarlig for opbygningen af en kontraproduktiv samfundsmæssig infrastruktur, som helt og aldeles beror på tilgangen til billig olie. En situation, der er forbigående. Men regeringen forværrer problemet stærkt ved sin utrolige kortsigtede politik på miljøområdet. Samtidig spiller den sig et helt klaviatur af muligheder af hænde, da den snarlige mangel på olie ikke kun er et (globalt) problem, men også åbner for mange mulighed, hvis man er på forkant med bæredygtig energiteknologi.

Samtidig har vi et ganske stort miljøproblem i forbindelse med afbrændning af olien og andre fossile brændsler. Den globale opvarmning, der nu må siges at være en kendsgerning, har uoverskuelige konsekvenser på relativt kort sigt. Vi må på dette område handle ud fra den viden vi har. Vi kan umuligt vente på, at alle beviser er i hus. Risikoen er, at der ikke vil være nogen steder at huse den.

Vi har desuden store miljøproblemer på brugen af alle mulige kemikalier og stoffer, hvis konsekvenser, vi intet aner om. Der udvises ingen forsigtighed her – kun industriel grådighed og kortsigtede profitinteresser. Ingen omtanke for kommende generationers livsvilkår.

Der er ingen kort- eller langsigtet miljøpolitik på disse område synlig i statsministerens åbningstale og det kan kun tolkes i retning af, at det ikke vurderes som vigtigt. Men intet er vigtigere.

Det kan slet ikke lade sig gøre på dette sted at få beskrevet problemernes omfang på dette område, hverken lokalt eller globalt eller med dets kobling til ressourceudplyndringen, befolkningstilvæksten og situationen for den fattige befolkning på kloden. De – og efterhånden alle andre – vil opleve manglende bæredygtighed og økologiske sammenbrud. Det bør høre til enhver ansvarsbevidst regerings vigtigste opgave på alle områder at inddrage aspektet om bæredygtighed. Det er helt nødvendigt, da der er tale om eksistensforudsætninger. Udover at hjælpe i alle sammenhænge, hvor vores ressourcer kan gøre en forskel, skal vi desuden i enhver international sammenhæng kæmpe for princippet om bæredygtighed. Ægte bæredygtighed, der giver kommende generationer en chance for at leve en ordentlig tilværelse på denne gave af en planet.

Kom nu i gang. Omstillingen er helt enorm – men det vil give os en enorm konkurrencefordel (selvom jeg foretrækker internationalt samarbejde) på alle væsentlige områder i fremtidens verden. Endnu er der ressourcer, der gør det muligt at forvalte en sådan omstilling. Men heller ikke den situation vil vare ved. En dag vil en sådan omstilling ikke være noget, man kan vælge om man vil eller ej.

Start med Danmark, men arbejd altid internationalt. Start med en omlægning af transportsektoren. Begræns brugen af uerstattelige ressourcer. Påbegynd en målbevidst omlægning af transportsektoren, der sikrer den størst mulige grad af ægte bæredygtighed. Fortsæt med at udvikle og udbygge de teknologiske muligheder til vedvarende energi (jf. vindenergi). Fortsæt med at forbedre boligmassen, så energiforbruget kan begrænses. Hjælp virksomhederne med at forbedre energiudnyttelsen og udvikle energiteknologi, der er ægte bæredygtig. Frem alle former for genanvendelse, og så videre. Udvis begejstring, kreativitet, åbenhed og fremsynethed. Tag nogle chancer.

Afskaf alle frivillige ordninger. Stil krav i form af grænser, opstil normer og standarder og brug afgifter på en måde, der fremelsker bæredygtig miljøteknologi og adfærd. Forbyd overdreven ressourceforbrug i alle sammenhænge (f.eks. store benzinslugende biler, som er på mode i USA, men eksemplerne er legio). Kræv genbrug i alle sammenhænge og skab sikkerhed for at alle produktionsprocesser og forbugsgenstande, der indeholder farlige kemikalier effektivt fjernes fra det økologiske kredsløb.

Kom nu i gang, der er nok at gøre. Jeg er ret optimistisk med hensyn til om det kan lade sig gøre, men jeg tror også, at meget skal forandres. Samfundet bliver ikke dårligere eller fattigere, men det bliver anderledes. Et samfund, der ved at udvise rettidig omhu i sin omgang med uerstattelige naturressourcer, sikrer et rimeligt eksistensgrundlag for kommende generationer, er et bedre samfund end det samfund, der udplyndrer alle tilgængelige ressourcer til det sidste. Hvilken slags samfund er vi?